Den første fane

Helsingør Håndværker Sangforening

Med de folkelige bevægelser vandt nye ideer, nye værdier og nye skikke indpas hos menigmand. Kendskabet til denne bevægelses folkelige opståen og udbredelse er en forudsætning for at forstå de forandringer, der tog sin begyndelse i forrige århundrede.

Danmark er et foreningernes land.

Titusinder af foreninger så dagens lys i årene omkring århundredskiftet. Intet andet land kan måle sig med Danmark i foreningers antal og mangfoldighed.

De folkelige bevægelser har således i høj grad præget hverdagslivet i Danmark de sidste 100 år og har stor betydning i skabelsen af de »nye tider«.

Alene i Helsingør havde mange hundrede foreninger og klubber deres virke omkring år 1900.

Baggrunden for dannelsen af de mange foreninger skal blandt andet søges i den øgede velstand og fritid, der blev en stadig større del af befolkningen til del.

Blandt de mange hundrede foreninger og klubber, der eksisterede i Helsingør i begyndelsen af dette århundrede, finder man flere, som skriver sig tilbage til 1800-årene endog til århundredets første halvdel. Medlemskredsen i disse foreninger, hvor den fornemmeste var »Øresundsforeningen«, omfattede fortrinsvis det bedrestillede borgerskab.

»Øresundsforeningen«, som i daglig tale kort og godt hed »Klubben«, havde oprindeligt til huse i bygningen på hjørnet af Sophie Brahesgade og Hestemøllestrædet 12, men flyttede efter en brand i 1860 til førstesalen i Strandgade 93.

»Klubbens« lokaler omfattede to læsestuer - en for litteratur og en for aviser-billardsalon, konversationslokaler, spille salon og endelig spisesalon. Selskabslokalerne var derimod indrettet på anden salen.

Der var åbent hus hver aften. Her samledes skibsklarerne, bykøbmændene, embedsmændene og officererne for at søge adspredelse i nogle timer. Størst var tilslutningen om lørdagen, hvor der serveredes fine middage. Siden grupperede man sig omkring spillebordene, hvor man til whist- og l'hombrepartierne vederkvægede sig med toddy af Genever, sukker og varmtvand.

Det var dog ikke kun det bedrestillede borgerskab, der søgte fornøjelse og adspredelse i klubber og foreninger, men også håndværkerstanden. Mange søgte -Helsingør Håndværker Sangforening«, der var stiftet den 30. januar 1848.

Foreningens formål.

Foreningens primære formål var afsyngelsen af nationale sange. Den blev stiftet på initiativ af malersvend Thomas Andersen, der nogle måneder i forvejen havde dannet en såkaldt »Sang-skole«. Thomas Andersen havde samlet 8 sangere, der under ledelse af musikdirektør F. Wilhelmi indøvede 4-stemmige sange i dennes bolig. Da antallet af sangere i koret voksede, blev øvelserne forlagt til »Den Borgerlige Forening«s lokaler i Lundegade, hvor foreningen kort efter blev stiftet.

Ved stiftelsen talte foreningen 19 medlemmer, men fik hurtigt stor tilgang af nye medlemmer, ikke mindst foranlediget af den nationale bølge, der red hen over landet i forbindelse med krigen 1848. Medlemstallet var således ved udgangen af stiftelsesåret vokset til godt og vel 200.

Sin offentlige sangdebut fik sangforeningen med 2.jægerkorps fra byen den 30. marts 1848. Under krigen gav sangforeningen adskillige koncerter til fordel for sårede og faldnes efterladte.

Men også forskellige velgørende foreninger som »Helsingør Børneasyl«, "Fire Skillings Selskabet«, »Plejeforeningen« og "De Fattiges Bespisning« nød godt af sangforeningens velgørenhedskoncerter og slige aktiviteter.

Tilgangen af medlemmer var stor. Medlemskredsen, der i 1850 omfattede 468 medlemmer, var delt i en ikke-syngende og syngende gruppe. Foreningens virksomhed indadtil omfattede således foruden sangøvelser, dilettantforestillinger, små komedier, aftenunderholdning og sammenkomster af forskellige slags.

HHSF sangere ca. 1890

I året 1850 foretog sangforeningen en udflugt, hvor man først vandrede til Gurre, hvor man nød den medbragte mad akkompagneret af sang. Herefter drog man videre til Fredensborg i vogn. Ved søen mødte man tilfældigvis Frederik den Syvende, som var ved at gå om bord i sin båd.

Sangforeningen greb muligheden og henvendte sig til Majestæten og udbad tilladelse til at afsynge et par sange til dennes fornøjelse og netop den sang, man specielt havde indstuderet til Majestætens ære, og som skulle have været afsunget under spisningen om aftenen. Kongen gav sin tilladelse, hvorefter sangkoret smukt udførte sine sange til kongens fulde tilfredshed.

Efter dette intermezzo drog man videre efter dagens program. Den udadvendte velgørenhed, sangforeningen siden sin start havde praktiseret, blev fortsat de følgende år. Gradvist opstod tanken om også at hjælpe trængende indenfor foreningen.

Da en koncert i 1854 havde givet et overskud på 110 Rd. vedtog man derfor at lade dette beløb være begyndelsen til en stiftelse under navnet »Helsingør Håndværker Sangforenings Legat for trængende Håndværkere og deres Familier«. Frem til 1860 blev det på stiftelsesdagen den 10. maj uddelt legatbeløb efter fundatsen.

Sangforeningens ejendomme

På en generalforsamling i 1859 blev det imidlertid besluttet, at resten af grundfonden skulle henlægges med henblik på at erhverve en ejendom. Dette skete allerede i februar 1861, hvor Sct. Annagade 69/Lundegade 10-14 blev købt af sangforeningen.

Gennem afholdelse af basarer og koncerter, salg af grunde samt indsamling blandt byens borgere og institutioner, nåede foreningen så vidt, at grundstenen til den første bygning kunne nedlægges den 21. oktober 1866 af daværende borgmester Olrik.

Grundstensnedlæggelsen formede sig i øvrigt meget højtideligt. Foreningens medlemmer samledes om eftermiddagen på kirkepladsen ved Set. Olai Kirke, hvorfra man med et musikkorps og sangforeningens fane i spidsen begav sig til byggepladsen på hjørnet af Lundegade og Peder Frandsenstræde. Efter nogle smukke ord indmurede borgmester Olrik det blyindfattede dokument, medens koret sang en for dagen forfattet sang.

Bygningen stod færdig til indflytning påskedag 1867. Efter en tilbygning i 1888/89 rådede stiftelsen over 16 lejligheder, som dels var friboliger dels udlejedes for en meget beskeden husleje.

Med opførelsen af »Stiftelsen« blev sangforeningens oprindelige formål ændret fra det rent musikalske og selskabelige til også at have et mere alment socialt sigte.

HHSF blev en alment social forening

Denne forandring skete for en stor del på bekostning af sangforeningens musikalske udvikling. Det økonomiske udbytte blev det væsentligste ved foreningens koncerter, medens kunstneriske trådte i baggrunden.

Foreningens 50-års jubilæum blevet vendepunkt. Den store sangfest, som i 1898 blev afholdt i byen, gav stødet til en fornyet fremgang. Medlemstallet steg, og som noget helt nyt blev der dannet et damekor.

Denne nyskabelse i sangforeningen afspejler på en måde den udvikling, som i stadig højere grad kendetegnede foreningslivet i årene omkring århundredskiftet, nemlig at kvinderne i højere grad deltog aktivt i foreningslivet. Det havde været en selvfølge, at kvinder deltog i de større fester, men ikke i det almindelige klub- og foreningsliv. Dette var alene forbeholdt mændene.

Helsingør Håndværker Sangforening og dens stiftelse eksisterer fortsat omend mangt og meget har ændret sig i årenes løb.

HHSF anno 2023

Den dag i dag, indøver de aktive medlemmer deres flerstemmige sange i foreningshuset i Peder Frandsenstrædet 1, mens stiftelsen nu er ændret til en almindelig andelsbeboerforening.